Jobsøgning, netværk og andre strategier

LINKEDIN STRATEGI & ØVRIGE INNOVATIVE STRATEGIER TIL DIN JOBSØGNING



Lad mig indlede dette tema omkring LinkedIn og bonus med øvrige strategier med lidt om personlig branding.

Se igen dig selv som et produkt eller et lækkert udstillingsvindue.

Optimér dit brand, cv, kompetenceprofil, ansøgning & LinkedIn profil.

Sørg for at dine styrker, resultater/ cases og det, der er unikt ved din fagprofil og din personlighed står frem og er synligt.


Hvordan vil du vise dit brand frem?

Hvordan skal dit udstillingsvindue være?

Hvordan vil du fange arbejdsgivers opmærksomhed?


1. Lav en strategi og en handleplan for dine ambitioner.

2. Lav vildt lækre materialer, der sælger dig optimalt.

3. Styrk din LinkedIn profil. Det kommer vi til lige om lidt.

4. Innover og tænk ud af boksen - gør noget anderledes.



LinkedIn profil - dit digitale CV er vigtigt.

Her skal arbejdsgiver kunne se, præcis det, du formidler i det CV, du søger job med - så sørg for at dit CV og din LinkedIn profil er ens i indhold og det signal, du gerne vil sende. Hvis du taler i forskellige retninger, skaber det forvirring og får dig sorteret fra i rekrutteringsprocessen, da som fremstår utroværdig.


Jobsøgning og LinkedIn


LinkedIn er et professionelt netværk. Langt de fleste nye job skabes via netværk og det er uden tvivl hurtigst mulige vej i nyt job - men det kræver omtanke, grundighed, strategisk tilgang og et vedholdende mindset. Fremfor alt kræver det at du står stærkt frem og er positiv, opløftende og stærk på personlig branding i det du gør på LinkedIn.

Brok, offermentalitet og for meget "Facebook privat se mig se mig" tilgang er NO GO.

Vær for guds skyld professionel og tænk over, hvad du laver på LinkedIn. Alle læser jo med, det er offentligt og der er mange andre, der kan se, hvad du skriver og gør gennem de forbindelser du selv har derinde.


Selve opbygningen og tilgangen til samt brugen af LinkedIn.


Få bygget din LinkedIn profil op, få vist dit CV under fremhævet, udbyg netværk og vær aktiv.

Gør dig synlig på LinkedIn.

Skriv artikler om din viden.

Om dit brand. 

Download min LinkedIn guide under ekstra materialer, find tjekliste til LinkedIn og videoer om personlig branding og LinkedIn profilen i ekstra materialet.


Hvordan har din LinkedIn profil det?

Rigtig mange arbejdsgivere - faktisk de fleste - tjekker deres kandidater ud på

LinkedIn - så det er afgørende at du har en lækker profil, der spiller.

Der kan du være 3 skridt foran dine konkurrenter. Og det er vigtigt, især lige nu med det øgede pres på ledigheden. Der er mange om buddet.

Rigtig mange arbejdsgivere tjekker dig ud på LinkedIn - så det om din profil er cool eller ej har en betydning.

Med andre ord, så kan du ikke være ligeglad. 


ANBEFALINGER, TIPS OG TRICKS – DEN OPTIMALE LINKEDIN PROFIL:


1. Opkvalificer din profil, så den står skarpt.

2. Opbyg dit netværk dagligt via aktivitet.

Like indlæg, skriv selv relevante faglige indlæg og kommenter og del andres indlæg. Connect, Connect, Connect. Vi går mere i dybden med dette senere!

3. Gentag;) Gå NU din profil igennem bid for bid.


TJEK FØLGENDE/ MINE ANBEFALINGER/ SE OGSÅ LINKEDIN GUIDE I EKSTRA MATERIALET



HEADER.

Få lavet en personificeret header, der er grafisk spændende og symboliserer dig og din faglighed.

Lad dig inspirere på LinkedIn - kig dig omkring. Hopper du ind på min profil Grith Lygum, kan du se et godt eksempel.

Generelt kan du altid gå ind og kigge på min profil og se eksempler på alt, hvad vi gennemgår. 

Du kan lave header på canva.com - her kan du oprette en gratis profil, vælge LinkedIn banner i design og selv indsætter billeder og tekst. Det er ret ligetil, leg lidt med det, så finder du en god løsning. Har du købt ind på sparring med mig, så kan jeg lave en fed header til dig.


BILLEDE, OVERSKRIFT & INTRO

Husk kun professionelt foto, ikke nogen selfies.

Lav en overskrift under dit navn, der fortæller om dine styrker og bidrag. Endelig ikke noget med "Søger nyt job" eller "Klar til nye udfordringer" - synliggør dig på dine kompetencer. Se min LinkedIn profil og mine videoer for gode eksempler.

I din overskrift under dit navn skal du være kreativ. Bland din faglighed med din personlighed.

Gør noget ud af det.

Kig dig rundt på LinkedIn, så vil du forstå, hvad jeg mener.

Du skal ikke synliggøre, at du er jobsøgende, det gør dig svag. Det er min vurdering.

Skriv ikke bare de stillinger ind, du søger – og din uddannelse. Det siger ingenting.

Gør det interessant.

Se det som en TEASER – en salgstale på 3 linier om dig selv – hvad er det vigtigste, du kan brande dig selv på?


OM AFSNIT

Her indsætter du din jobprofil, din præsentation fra dit CV:


FREMHÆVET.


Din profil skal have opdateret og tilføjet CV under det særskilte afsnit FREMHÆVET. Du kan koble det særlige afsnit på i dine indstillinger.

Fremhævet er en lille opslagstavle, se min LinkedIn for et godt eksempel på, hvordan du kan bruge fremhævet. Sæt 3 uploads eller elementer ind, det gør din profil mere interessant.


Du kan med fordel tilknytte dine indlæg, artikler mv.

Du bør uploade dit reelle CV under fremhævet, hvis altså du har et CV, der står knivskarpt i grafik og indhold.

Ellers skal du ikke gøre det.

Du kan også uploade diplomer, anbefalinger mv.




KRONONOGISK GENNEMGANG AF DIN KARRIERE & UDDANNELSE.


Skriv dine ansættelser ind, husk at holde fokus på dine resultater.

Skriv dit ansvar og dine opgaver om i resultater i stedet for at remse dem op,

opremsninger er kedelige - RESULTATER - det er arbejdsgiverne vilde med.


KOMPETENCER & KVALIFIKATIONER.

Skriv dine primære og vigtigste kompetencer og kvalifikationer ind - både faglige og personlige. Der er plads til 100 kompetencer. Jo flere du får på, jo hyppigere vil din profil blive set på LinkedIn recruter af HR Managere, headhuntere, recruitere og alle, der sidder og rekrutterer via LinkedIn - og jeg skulle hilse og sige, det er rigtig mange - så gør dig synlig via dine kompetencer.


ANBEFALINGER.

Det er vigtigt med anbefalinger. Skriv og spørg tidligere kollegaer, ledere og kunder, samarbejdspartnere, om de vil hjælpe dig med en anbefaling på din LinkedIn væg.

Det er også ofte sådan, at når du giver andre en anbefaling, så går de også ind og giver dig. Det er WIN WIN - så bare kom i gang med selv at give anbefalinger


INTERESSER.

Husk - faglige interesser! Ikke andet.

Arbejdsgiver lurer på, hvad du har stående - så endelig ikke en masse med fx ledighed, a-kasse, powerjobsøgerne eller lign ind. Det tænder arbejsdgiver ikke på!

Arbejdsgivere og recruitere tænder på, at du er fagligt engageret i interesseforeninger og organisationer i dit netværk.

De skal kunne mærke din faglighed, så alt hvad der har med dit fag at gøre er der grønt lys for under interesser.



Nu har du læst en masse anbefalinger til din profil.

Brug et øjeblik på at gå ind og skim din egen profil igennem og noter, hvad du har brug for at optimere. Brug LinkedIn guiden og tjeklisten under ekstra materialer.


Du kan klikke af i dine indstillinger, at recruitere og headhuntere gerne må kontakte dig - det er den måde, du kan synliggøre på, at du gerne vil have et nyt job. Det er kun dig selv og recruiterne, der kan se dette.


Lad os slå det fast - du er mest attraktiv for arbejdsgiveren, når det ikke er synligt, at du er nem at få fat i.

Det er som med dating - interessen er størst for dem, der er afsat.

Det er LAW OF ATTRACTION.

Du skal gøre dig unik og særlig.

Det gør du fx ikke med OPEN INTO WORK LOGO´et.

Her åbnes op for noget, der virkelig deler vandene.

Brug kun Open Into Work hvis du helt sikkert lander dit næste job gennem en recruiter, det er primært den målgruppe, der ser efter OPEN INTO WORK.


HUSK - DU ER DIT EGET BRAND MED ALT, HVAD DU VISER PÅ DIN PROFIL.

Sælg dig selv optimalt.

Forestil dig, du var et produkt, hvordan ville du så gøre det?

Tænk anderledes, tænk ud af boksen.


ØVELSE.

Sæt dig ned og overvej, om der er noget i din intro, du skal ændre?

Er den ok?

Din overskrift, er den unik?

Dit billede, er det super fedt?

Reflekter et øjeblik.



Gør din LinkedIn profil skarp ved at følge nedenstående LinkedIn tjekliste.


Klik herunder og download.

ALLE BONUS EMNER KAN DU LÆSE MERE OM DEN VEDHÆFTEDE E-BOG 24 INDSPARK & ET PAR FORSKELLIGE TRIN FOR TRIN VIDEOER SIDST I AFSNITTET HER


BONUS: REKRUTTERINGS-STRATEGI

Arbejdsgivere ser på dig.

Recruitere ser på dig.

De lurer på din profil.

De ønsker at se noget unikt.

De ønsker at se, hvad du byder på. Hvad du kan.

De spejder efter seje mennesker, der brander sig selv.

De kigger efter særlige kvalifikationer i forhold til deres søgning.

Du kan brande dig selv mere eller mindre udadvendt. Introverte kan sagtens have et virkelig stærkt brand.

Det handler om at finde en daglig rutine med LinkedIn.

Bygge dit netværk op, connecte.

Udvælg dig de recruitere, du gerne vil i dialog med.

Connect.

Send en cool hilsen med om, hvorfor du gerne vil connecte, hvad du gerne vil dele, hvad du gerne vil inspirere andre med, hvilken viden du har, der er unik.

Hvad det er, du kan.


BONUS: KAFFEMØDE-STRATEGI

Tænk først og fremmest i at give noget til andre - fremfor at kræve. Kaffeaftaler mv og networking er et stærkt værktøj - giv før du tager.

Gør det til en WIN WIN.

Lav en liste med profiler, du vil connecte med, profiler der måske kan hjælpe dig med din søgning, inspirere dig til, hvordan du lander den type job, de fx har eller profiler, du kan få ny viden og indsigt hos.

Lav en besked, du sender med, når du anmoder om at connecte.

Ræk ud og prøv at motivere vedkommende til at tage et kaffemøde med dig.

Vær klar på, hvad du beder om hjælp til og tilbud din hjælp til vedkommende.

Brug kaffemøde-strategi aktivt til at få aktiveret dit netværk og få hjælp til din jobsøgning.

Ræk ud til:

Profiler, der arbejder i virksomheder, du gerne vil ind i.

Profler, der har kendskab eller netværk til stillinger, du ønsker dig eller virksomheder, du er interesseret i.

Profiler der har inspireret eller motiveret dig.


BONUS: ONEPAGER TIL KAFFEMØDE-STRATEGI


Sæt dig med dit CV.

Slet indhold til du kun har din første side tilbage

Lav denne om til et overblik med:

Lækker header

Rammende overskrift

Kontakt afsnit

Jobprofil - som du gør helt kort og præcis - det er dit korte salgspitch, hvor du rækker ud og beder om inspiration til at kunne lande drømmejobbet - beskriv hvad du søger

Enten:

Kompetenceprofil - kort med dine væsentlige styrker i kategorier

Karriereoverblik

Udvalgte resultater og succeshistorier

Kort skitsering af uddannelse og kurser/ hvis der er noget, der er super relevant og afgørende for din søgning

Så har du din OnePager og den kan du bruge til din kaffemøde-strategi til at give et kort indtryk og række ud efter hjælp og inspiration


BONUS: Se video trin for trin - i bonus materialerne


BONUS: UOPFORDRET STRATEGI

Lav en liste over stillinger og opgaver, du ønsker dig

Lav en liste over virksomheder, du vil søge hos

Få udarbejdet et CV og en ansøgning til hver enkelt strategi

1,2, 3 start fra en ende af.

Aflever din søgning privat til en leder i virksomheden eller få den videre gennem netværk eller LinkedIn.

Se bonus materialer med videoer om uopfordret strategi trin for trin.



BONUS JOBSAMTALE-STRATEGI

Øvelse: Lav et dokument, hvor du skriver notater til følgende:

INTRO. Hvordan pitcher du dig selv ind, hvordan præsenterer du dig selv

MOTIVATION & STYRKER. Fortæl om, hvorfor du vil arbejde for netop dem og kom med gode argumenter og cases, der viser, hvorfor de skal vælge dig.

BIDRAG. Uddyb hvad du vil gøre i rollen, hvad du vil bidrage med - se stillingsopslaget, så ved du, hvad de har mest brug for.

VÅDOMRÅDER. Forbered dig på det, du forestiller dig kunne stille dig svagt - så du har klare og troværdige svar klar. Det kan fx være afstand til jobbet, at du fx er overkvalificeret, løn, manglende kvalifikationer eller lign.

Se bonus materialer med trin for trin anvisninger.


HANDOUT TIL JOBSAMTALEN:

BONUS: Se trin for trin video om, hvordan du laver en cool handout til jobsamtalen under bonus materialer.



BONUS: INNOVATIVE STRATEGIER

I E-BOGEN 24 INDSPARK ER DER EN VARIERET RÆKKE IDEER TIL, HVORDAN DU KAN INNOVERE DIN JOBSØGNING OG GØRE NOGET HELT ANDERLEDES - KIG PÅ DEM OG UDFORDR DIG SELV PÅ AT KOMME UD AF KOMFORTZONEN

Lad dig inspirere der, kom ud af komfortzonen og gør noget nyt.



SÆRLIG METODE TIL SCREENING AF STILLINGSOPSLAG

Øvelse:

Sæt dig med det stillingsopslag, du har kig på.

Find et stykke papir frem, gå det igennem slavisk og skriv de opgaver ned, der er vigtigst og de kvalifikationer, de efterspørger.

Derpå screener du din egen profil igennem og kontrollerer, at du har mange af de kvalifikationer, der skal til - hvis du har det, så er der grønt lys og det er realistisk at søge.


OPSUMERING:


Arbejdsgiverne kigger efter alt det, jeg har påpeget, du skal optimere.

De vil se lækker header, fedt billede, sej overskrift, kvalifikationer, styrker og talenter.

De vil se et match med det, de søger. Skil dig derfor ikke ud som JOBSØGENDE.

Skil dig i stedet ud ved din faglighed, ved din personlighed, ved det, der er gør dig unik.


Få styr på en skarp profil.

Få uploadet et lækkert grafisk CV.

Skriv artikler om din viden. Udbyg hver dag.

Vær aktivt, like, kommenter, del.

Byg derved din algoritme op. Få anbefalinger, giv anbefalinger. WIN WIN.

Stå knivskarpt.

Bare følg mine anbefalinger, så kommer det til at ske.

Arbejd på din profil hver dag. Gør den stærkere og stærkere.

LinkedIn er en virkelig POWERFUL platform - det vil du opdage, når du følger mine anbefalinger og ser dit netværk vokse.

Mange rekrutteres hver dag via LinkedIn - dialog på LinkedIn kan skaffe dig jobsamtaler mv. - det sker hele tiden.

Mennesker kommer primært videre i job via deres netværk - så det kan virkelig betale sig at gøre noget ved sin LinkedIn profil.


Kig på din profil. hvad tror du, en arbejdsgiver vil kigge på i din profil?

Står der det, du ønsker?

Det der sælger dig bedst?

Hvad skal du optimere? 

Se nedenstående videoer/ bonusmaterialer og bliv klogere alt det, du lige har fået ny viden om.

Har du spørgsmål, skriv til mig på

[email protected]


7 dages kursus LinkedIn downloads.pdf
Tjekliste til LinkedIn.pdf
Complete and Continue  
Discussion

0 comments